- Arts & Crafts Association Bornholm - Marguerit
- Nynne Rosenkrantz
- Bornholm Craft Weeks Object 2025
- Bornholm-triennale: Fremtidens bæredygtige keramik
- Koppen og keramikeren
-
Tidligere udstillinger
- Egeværk
- Sarah Oakman - Out of This World
- Gurli Elbækgaard
- Maria Sparre-Petersen og Simona Hnídková
- Heidi Hentze
- Det Konglige Akademi
- Iben Birch Bech
- Laura Finne
- ColdHeggem: Out of sight
- Det Kongelige Akademi - Bachelorudstilling : Glas og Keramik
- Baltic Sea Glass - 10 store vaser
- SOLTEGN: Brown, Kristensen, Bentzen og Backhaus
Maria Sparre-Petersen og Simona Hnídková
I projektet Recirkuleret Glas og Robot Fabrikation eksperimenterer glaskunstner Maria Sparre-Petersen og robotekspert Simona Hnídková med glasstøv – et biprodukt fra den industrielle recirkuleringsproces for emballageglas. Glasstøvet bliver i dag anvendt til fremstilling af isoleringsmateriale, hvilket forlænger materialets levetid før det ender i deponi, men hvor en cirkulær model ville være at foretrække.
For at sandsynliggøre en cirkulær model undersøger Sparre-Petersen og Hnídková glasstøvets æstetiske kvaliteter og foreslår strategier for hvordan materialet kan blive til nye objekter, der til stadighed kan forblive i den veletablerede cirkulære økonomi for emballageglas.
Glasstøvet blandes med et printmedie og formes til 3D-geometrier ved hjælp af robotten. Herefter kombineres de med den traditionelle glasblæsningsteknik ved at de opvarmes og påføres på det smeltede glas direkte på blæsepiben. Således udforskes både blæst recirkuleret emballageglas (de klare emner) og blæst recirkuleret glasstøv (de sorte emner).
Resultaterne afdækker æstetiske kvaliteter og muligheder såvel som tekniske aspekter omkring printbarhed, holdbarhed og muligheder for bearbejdning af glasstøvet som kan inspirere og informere nye kunstneriske undersøgelser som igen kan bidrage til begrænsning af efterspørgslen på udvinding af mere sand fra jordens overflade.
Udstillingen kan ses 23. marts - 9. juni 2024