• Udstillinger nu
    • Diversity
    • Krukker
    • Smykker fra en anden ø
    • Når metal bliver til natur - Natur tryk retur
    • Transition
    • The Autonomous Craft Object
    • Kusanartuliat - Impressions & Expressions
    • Havet spejler himlen II - Lysspejlinger
    • Tidligere udstillinger
    • Kommende udstillinger
      • Lene Frantzen
      • Charlotte Schrøder og Lotte Dalgaard - Lys
      • Det Kongelige Akademi - Bachelorudstilling
      • Bornholm Craft Weeks Object 2025
      • Simon Koefoed - Nye veje
      • Shane Brox - The Sacred Garden
  • Kalender
  • Kalender 2025
  • Artikler
  • Webshop
  • Tilmeld nyhedsbrevet
  • Mere
  • Årskort
  • Regentbesøg
  • EN
  • DE
Åbent i dag 11 - 17
  • Diversity
  • Krukker
  • Smykker fra en anden ø
  • Når metal bliver til natur - Natur tryk retur
  • Transition
  • The Autonomous Craft Object
  • Kusanartuliat - Impressions & Expressions
  • Havet spejler himlen II - Lysspejlinger
  • Tidligere udstillinger
  • Kommende udstillinger
    • Lene Frantzen
    • Charlotte Schrøder og Lotte Dalgaard - Lys
    • Det Kongelige Akademi - Bachelorudstilling
    • Bornholm Craft Weeks Object 2025
    • Simon Koefoed - Nye veje
    • Shane Brox - The Sacred Garden

Det Kongelige Akademi - Bachelorudstilling

Fotos: I DO ART Agency

Den 27. juni åbner dette sommers bachelorudstilling for danske og internationale glas- og keramikstuderende fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse 'Crafts in Glass and Ceramics'.

Udstillingen præsenterer projekter af 12 danske og internationale studerende i glas og keramik. Den er resultatet af tre års studier, hvor de studerende haft mulighed for at udvikle deres tekniske færdigheder og personlige udtryk i tæt dialog med materialerne.

Årets bachelorprojekter viser en stor mangfoldighed blandt de studerende, men der er særligt en tendens, der præger dette år:

”De studerende er meget opmærksomme på materialernes grundkvaliteter og arbejder med metoder, der handler om at eksperimentere med at forstå naturens råstoffer," siger programansvarlig Nina Erichsen.

"Samtidig bruger de studerende også farver, som vi finder naturligt i den danske natur, og derfor er farveskalaen også mere afdæmpet”.

Tilgangen hænger bl.a. sammen med, at de studerende arbejder ud fra nogle dogmer, hvor de skal undgå at bruge materialer, der er skadelige for sundhed og natur. 

 

Håndværkstraditioner og grundformer

På årets udstilling kan man se, hvordan nogle af de studerende arbejder med at tage afsæt i gamle håndværkstraditioner, på baggrund af deres egne kulturelle rødder. Det kan være fra området omkring Glasriget i Småland, eller en studerende som stammer fra Peru og Finland, og arbejder med at forene de to landes traditioner. 

Andre arbejder med ler som skulpturelt udtryk og undersøger grundformer som for eksempel krukker, og hvordan de spiller sammen med og tager udgangspunkt i menneskekroppen. En studerende har også lavet et projekt, hvor hun viser sit bud på, hvordan vi kan dække et bord op i år 2025.

Fotos: I DO ART Agency
Fotos: I DO ART Agency

 

En uddannelse med stor lokal forankring og betydning
Udstillingen åbner her på Bornholms Center for Kunsthåndværk og rejser efterfølgende videre rundt i landet og endda også over sundet til Malmö.

Uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i glas og keramik i Nexø på Bornholm er den eneste kunstneriske uddannelse i glas og keramik i Danmark.

På uddannelsen bliver der lagt vægt på både at omfavne tradition og innovation i et samspil mellem det internationale studiemiljø og forankringen på Bornholm.

I løbet af uddannelsen er de studerende i tæt kontakt med det levende kunsthåndværkermiljø på Bornholm. Uddannelsen er derfor både afgørende for udvikling af glas- og keramikfaget i Danmark, men også i forhold til at udvikle Bornholm som ”Crafts Region”, hvor de studerende udgør første led i fødekæden af kunsthåndværkerfaget.

Udstillingsåbning

Bachelorudstillingen åbner den 27. juni kl. 14:00 på Bornholms Center for Kunsthåndværk i Hasle og er på frem til 26. august.

Fotos: I DO ART Agency
Fotos: I DO ART Agency
Fotos: I DO ART Agency

Udstillinger nu

Artikler

Kalender

KONTAKT

Bornholms Center for Kunsthåndværk
Grønbechs Gård 4
3790 Hasle
tlf. 30 48 50 96

info@groenbechsgaard.dk

APRIL 12 - OKTOBER 19

Åbningstider

mandag - søndag 11 - 17

ENTRÉ

Voksen: Kr. 75 (fra 18 år)

Børn: Gratis adgang

Medlem: Gratis adgang

Kontingent fra kr. 100 om året

Tilpasset til kørestole

Få nyt fra os

Mange tak

Du vil snart modtage dit første nyhedsbrev.

© Bornholms Center for Kunsthåndværk