Dato og klokkeslæt

9. maj–1. sep 11.00–17.00

Udstilling

SOLTEGN: Glasskibe på Bornholms Center for Kunsthåndværk

SOLTEGN

Andrew Brown, Lasse Kristensen, Mette Bentzen og Nanna Backhaus

I 2016 begyndte Andrew Brown, Lasse Kristensen, Mette Bentzen og Nanna Backhaus at eksperimentere med at kombinere træ og glas i en række værker inspireret af skibsrejser over havet.

Denne sommer udstiller kollektivet en række glasskibe på Bornholms Center for Kunsthåndværk, der særligt er inspireret af de bornholmske helleristninger. Den kan ses på centret mandag til søndag mellem kl. 11 og 17 indtil 1. september.

Bornholm bugner af helleristninger, der kan opleves på flade klipper og sten på store dele af øen. De ældste helleristninger er omkring 10.000 år gamle, mens hovedparten er fra bronzealderen (1700 – 500 før vores tidsregning).

Nanna Backhaus og Andrew Brown skaber glasskrogene til skibene; først blæses glasset, det deles i to og Battuto-skæres omhyggeligt. Battuto er en gammel, italiensk tradition, hvor glas skæres og slibes under koldt vand.

Mette Bentzen og Lasse Kristensen skaber trækøle- og stævne til de enkelte glasskrog, og samler glasset og træet. Hver køl/stævn er formgivet, udskåret og forarbejdet til det pågældende skrog.

De to designprocesser sker uden gensidig indblanding i et tillidsfuldt arbejdsforhold, hvor det er aftalt, at magien skal ske et ikke nærmere defineret sted i processen.

 

Pris

Entré til alle 9 udstillinger: 75 kroner