Bornholm - En World Craft Region
I efteråret 2017 blev Bornholm som det første sted i Europa, og som den første ø i verden, hædret med den eftertragtede titel World Craft Region. Juryen lagde særlig vægt på øens stærke position inden for kunsthåndværk og de mange aktører, som understøtter kunsthåndværket.
World Craft Council
World Craft Region titlen blev i 2017 tildelt af World Craft Council (WCC), som er den største internationale organisation for kunsthåndværk i verden og anerkendt af UNESCO. Med titlen følger en international anerkendelse af Bornholms unikke kunsthåndværkermiljø med en høj koncentration af talent, faglighed, tradition, kvalitet og samarbejder.
Styrket samarbejde i kunsthåndværket på Bornholm
Titlen har givet blod på tanden til et endnu tættere samarbejde, der kalder sig Maker’s Island Bornholm. På hjemmesiden for Makers Island kan man læse mere om sammenslutningen.
"Vi vil bruge titlen aktivt til at bevare og udvikle Bornholms styrkeposition som kraftcenter for kunsthåndværk”, forklarer Timmi Kromann, der er Danmarks regionale repræsentant i WCC, hvor hun repræsenterer Arts & Crafts Association Bornholm. ”Maker’s Island Bornholm samarbejdet er helt unikt, og jeg glæder mig til at vise, hvad Bornholm kan, når vi står sammen”.
Du skal acceptere marketing cookies for at se dette indhold.