Title Image

Natur Tryk Retur

Natur tryk retur

 

Murstensbrokker er fra havet på strandene – Nu murstensskulptur

 

Jeg samler på murbrokker, der skylder ind fra havet, brokker der frigøres fra strandens mange lag
og brokker der har været undervejs og under nedbrydning i mange hundrede år.

 

De er kulturens produkt midt i naturen og minder mig om alt det, der har været bygget op og brudt ned.

 

Murstenen er forarbejdet ler, naturens rå materiale, brændt og formet gennem århundreder.Brokkerne er ved at blive taget tilbage til naturen, slebet af det fine sand og gennemvasket af havets bølger.

 

Jeg samler dem sammen til fælles kroppe igen. Murstensskulpturen er i sin rå, uperfekte skønhed en reference til en flere hundrede år gammel byggetradition.

 

Den firkantede form er blevet blødere, mere farverig og fuld af historie.

 

Murstensværkerne er små vartegn, varder, kroppe, huse og udsagn.

 

 

Naturens Landskaber

Lene Degett er en bornholmsk kunstner, hvis værker udforsker naturens foranderlige former. Gennem grafiske teknikker som monotypi og ætsning skaber hun abstrakte landskaber, der undersøger forbindelsen mellem menneske og natur. Hendes kunst strækker sig fra lokale bornholmske inspirationer til internationale projekter, særligt i de baltiske lande og Japan.