Title Image

Krydsbestøv består af tre udstillinger og en række aktiviteter, der foregår i Almindingen i juli. Det er et partnerskabet bestående af Hjorths Fabrik i Rønne, Køppe Contemporary, NaturBornholm, Bornholms Højskole, Destination Bornholm og Bornholms Center for Kunsthåndværk.

 

Udstillingen har skoven som fælles udgangspunkt – ikke blot som motiv, men som materiale og kulturel reference. Kunstnerne arbejder med forskellige metoder og fortolkningen af skoven, træet og vores omgivende samfund.

 

Udstillingens centrale værk er skabt af kunstnerduoen Eyes As Big As Plates med Karoline Hjorth og Riitta Ikonen, to kunstnere hhv. fra Norge og Finland, der har været på Bornholm og portrætteret Jens Kofoed og Camilla Uhrskov.

 

Tyge Axel Holm er repræsenteret med et værk bestående af 5 skabe, som rummer et varieret indhold fra et langt arbejdsliv: materialer, skitser, modeller, halvfabrikata, smykker og prototyper fra en praksis, der strækker sig fra 1978 til i dag. Han arbejder i alle skalaer – fra den mindste broche til omfattende møbler og interiørløsninger.

 

I det sorte rum har vi desuden 14 glasobjekter af Lene Bødker, der refererer til hendes undersøgelser af naturens overflader. I glas omsætter hun skovens tyngde og mørke til et let og transparent udtryk.