Dato og klokkeslæt

23. Mrz–7. Nov 16.00–17.00

Udstilling

ACAB - Marguerit

Som en hyldest til en stor elsker af kunst og kunsthåndværk, den nyligt abdicerede dronning Margrethe, har dette års udstilling temaet Marguerit.

På Bornholm er kunsthåndværk en dybt integreret del af livet. Der er få steder i verden, hvor kunsthåndværk er så stærkt og udbredt. Derfor blev Bornholm i 2017 det første sted i Europa til at modtage den prestigefyldte titel World Craft Region.

Historisk har keramik og glas været det bærende i det bornholmske kunsthåndværk, som har sikret arbejdspladser og synlighed for øen. Men i de senere år er området blevet udvidet, og i dag findes der en mangfoldig kunsthåndværkerbranche, som har mod og vilje til at gå nye veje.

Dette kan ses i den store variation af værker, som udstilles her af medlemmerne af ACAB, en sammenslutning af kunsthåndværkere, hvor du kan blive optaget, hvis dit håndværk er af en anerkendt høj standard og hvis du bor og arbejder på Bornholm.