- Arts & Crafts Association Bornholms udstilling
- Særudstilling - Nye ACAB medlemmer
- Karin Forslund - Glas
- matt lambert - "Lay Down Your Weapons: Possible Living Rooms One Fathom Long”
- Det Kongelige Akademi - Autonomous Craft Objects
- Maria Sparre Petersen & Jacob Bang - Glas
- Ann Charlott Skogøy - Tekstil
- Bettina Schori - Glas og Upcycling
- ACAB - Før og Nu

EPICYCLE – Work in Progress er en serie glasobjekter udviklet i et samarbejde mellem arkitekt Jacob Sebastian Bang og glaskunstner Maria Sparre-Petersen begge undervisere og forskere ved Det Kongelige Akademi. Duoen undersøger formgivning i krydsfeltet mellem arkitektonisk repræsentation, kunsthåndværksmæssig realisation og cirkulære principper for op-cirkulering af affalds materiale. Ved at inddrage konceptuelle ideer omkring fejl og fadæser udfordrer de eksisterende æstetiske normer indenfor kunstglas verdenen.
Den æstetiske ambition i serien refererer arkitektonisk skala, eksperimenterende proces og sensitivitet for materialekarakteristika- og kvaliteter. Opretholdelse af præcision i formel komposition og styrke i kunstnerisk udtryk kontrasteres af en accentuering af spor fra fremstillingsprocessen og understreger uensartetheden i det genanvendte emballageglas.
