I Ane-Katrine von Bülows keramik mødes det analoge og det digitale. Det organiske ler støbes til en klassisk enkel stram skålform dekoreret med serigrafisk tryk skabt igennem et 3D-computerprogram, hvor mønsteret bliver tilpasset formen. Mønstre, der snor sig i spirallinjer i et uendeligt Fibonnaci-lignende system, overføres til papir via en trykramme - en analog teknik brugt af stoftrykkere og serigrafer. Mønsterstykkerne applikeres efterfølgende til den støbte porcelænsform i ét sammenhængende flow, mens olien  i oxydtrykfarven er våd; en proces der tager op til 12 timer for de helt store skåle. Herefter følger flere dages retouceringsarbejde. Det kunstneriske og det brugsmæssige interagerer i en helhed og fremstår som arkitektur i brugsform.

I udstillingen går de minimalistiske skåle i dialog med Ole Akhøjs sort-hvide fotografier, som også er præget af en stramhed, men af en helt anden slags måde. Akhøj dokumenterer brødremenighedsbyen Christiansfeld, der blev anlagt i 1773-1808.   

Byens formål var at rumme den evangeliske Brødremenigheds fysiske, såvel som åndelige aktiviteter.  Menigheden, der udgik fra en gruppe protestantiske flygtninge i den sydøstlige del af Tyskland, anlagde flere tilsvarende byer i Centraleuropa og England. Disse fungerede som en form for storkollektiver, hvor det religiøse liv levedes side om side med det verdslige.