STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

13. september 15.00–17.00

Foredrag med brilleskrædderen Rasmus Cold

Mød designeren bag Kyklopens Brille - Rasmus Cold

Artist Talk med Cold Heggem i Kulturugen

Cold Heggem skaber briller i ægte horn. Et materiale, hvis lethed og  udtryk, man ikke  finder i plastik og metal. Valget af naturlige og bæredygtige materialer er da også et udtryk for Cold Heggems vision om at  producere holdbare produkter i respekt for naturen.

Rasmus Cold, der er uddannet på Danmarks Design Skole, arbejder traditionelt med hornet, der skæres, varmes, bøjes, tilpasses og poleres. Udtrykket er, trods de traditionelle arbejdsmetoder, meget moderne. Og frem for alt, er det kundens ønsker og udtryk der danner grundlaget for brillens design.

Cold står som et lysende fyrtårn i en gammel dansk kunsthåndværkertradition, hvor han udmærker sig ved både at tegne og producere unikke stel. Stel der på en og samme tid både er tidløse og meget sigende for vores samtids fokus på synlighed og individualitet. Udstillingens fokus er således brillens udtryk og design, men også hvordan dette udtryk udvikles i tæt dialog med kunden.

Stellet udgør en del af førstehåndsindtrykket af mennesket bag brillen. Og det er derfor væsentligt, at det ikke kommer til at virke som en distance eller en forskansning ansigtet gemmes bag. Brillen skal netop være en indramning og en understregning af ansigtets linjer. Brillens design handler derfor ikke kun om at se, men også om at blive set. Brillen bliver her, ud over dens funktionalitet, en forlængelse af brugerens personlighed, og den kan derfor sige meget om mennesket bag stellet. Og det er netop denne fortælling, der udfoldes i foredraget.

Oplev brillen i en samtid og i et historisk perspektiv. Foredraget holdes i udstillingsgalleriet i Kulturugen.

Sted

Det Sorte Galleri

Pris

40,- kr.