STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

12. juli 15.00–17.00

Artist Talk med Timmi Kromann

Foredrag om udstillingen Influxus

 

Grønbechs Gård inviterer til artist talk med Kunsthåndværker Timmi Kromann.
I udstillingen INFLUXUS kan du komme bag om værkerne, se alle strikprøverne og opleve designprocessen bag udstillingen.
Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem mor og datter, hvor designeren Josefine Krabbe Munck i samarbejde med tekstilformgiver Timmi Kromann har udviklet nye koncepter og produkter.
Kunstnerne kommer fra vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men de har familieskabet og glæden ved at skabe til fælles. Udstillingsprojektet er således en undersøgelse af deres indbyrdes indflydelse på hinandens designproces og materialehåndtering.
I denne proces kom både ligheder og forskelle til udtryk, men frem for alt blev samarbejdet en kilde til inspiration.
Da kunstnerne også er mor og datter, kom deres relation også til udgå fra en følelsesmæssige kontekst, og frem for alt om at se på hinanden med nye øjne. Relationen forvandledes således fra at være privat til at være professionel. Og følelsesmæssige temaer som at kunne ”Give Slip” og ”Sætte sig fri”, både af hinanden, men også af tidligere tanke- og arbejdsmønstre.
Her, i dette professionelle rum, arbejdede de to kunstnere således som lige partnere og skabte dermed en mulighed for fremtidige samarbejder.
Udstillingens fokus er således proces og i mindre grad produkt. En proces der blev styret af tre ord og dermed tre temaer: Kontakt – Forbindelse og Relation. I udgangspunktet delte kunstnerne deres oplevelse af hvad disse tre begreber dækker over, og frem for alt hvordan de kunne konkretiseres i et formsprog og i tekstil og keramiske materialer.
Visualiseringen tog form i Lego-modeller, hvorefter disse blev afprøvet i mursten og uldgarn. De mange materialeprøver er blevet til en guldgrube af produktpotentialer, og de er mindst lige så interessante som den færdige rumdeler og de korallignende skamler.
Kom glad og oplev proces og værker gennem kunstneren selv. Artist talken foregår i ”Det Sorte Galleri” søndag den 12. juli. Kl. 15-17.

Sted

Det Sorte Galleri

Pris

entré 40.- kr.